En hyldest til børnebogen

Jeg er lige kommet hjem fra et inspirerende møde med to fantastiske pædagoger på Børnehuset Stavlundvej i Kastrup. Kira Therese Ellested Tønder og Martin Daniel Armand Nielsen er gode eksempel på, hvilke fantastiske pædagogiske muligheder de danske børnehaver rummer, når der er et par ildsjæle til stede.

I Børnehuset Stavlundvej arbejder man meget aktivt med sprogstimulering. Ikke fordi de skal, men fordi de har lyst. ”Vi går ind for et lystbetonet arbejde”, siger Martin, ”det er her, vi oplever størst succes med at ”fange” børnene”.

Årets overordnede tema i institutionen er ”Kultur og samfund”, og det er her, Sally og Charlie kommer ind i billedet. Det overordnede tema rummer nemlig på flere undertemaer, og et af dem er Amager.

Hvert tema planlægges nøje og starter altid med en tur på biblioteket. Kira og Martin bruger meget tid på at finde information om det tema, de skal arbejde med og efterfølgende på at få det hele ”oversat” i ”børnehøjde”. De var godt i gang med deres Amager tema, da de rent tilfældigt løb ind i bøgerne om Sally og Charlie. ”Så gik der lige pludselig Dragør i den”, siger Kira og smiler, ”bøgerne var lige til at gå til, og det var skønt at få det hele foræret”.

På Børnehuset Stavlundvej elsker man at bruge børnebøger i det pædagogiske arbejde. ”Sætter du dig med en bog, har du børnenes interesse med det samme”, fortæller Martin ”, og den visuelle kobling mellem bog og virkelighed er helt klart med til at vække børnenes nysgerrighed”.

”Efter at vi havde læst bøgerne om Sally og Charlie, pakkede vi både børn og bøger ned i institutionens ladcykler og cyklede ud til Dragør”, fortæller Kira. ”Børnene var meget begejstrede, da de på stedet, rent visuelt, kunne relatere bogens indhold til virkeligheden”.

To ting, som Kira og Martin fremhæver som ekstra godt i bøgerne om Sally og Charlie, er brug af fokusord, og at alle bøger afsluttes med en quiz. Det bidrager til, at børnene koncentrerer sig mere, og at deres forståelse udvikler sig bedre.

”Da vi kom tilbage i børnehaven, efter vores tur til Dragør, læste vi bøgerne igen, og her kunne vi tydelig mærke forskel på, hvor meget det enkelte barn kunne huske fra eventyret, og hvor mange spørgsmål de fik besvaret rigtigt i quizzen”.

Den på forhånd aftalte tid er gået, kaffen er drukket, og vi har fået sagt pænt farvel.

Jeg sætter mig ud i bilen med verdens bedste følelse i maven.

”YES, YES, YES,” næsten råber det inde i mig selv ”mine bøger om Sally og Charlie gør en forskel, og de kan bruges netop til det, jeg drømte om, da jeg gik i gang med mit forfatterskab… jeg må hellere skynde mig hjem og blive færdig med næste bog”.